Oktober 2021

Hvem skal du møde i klubturneringen

Michael Andersen Sun, 2021-10-10 12:30

Så er planlægningen af klubturneringen ved at være på plads. Turneringen starter på mandag den 11/10 og der spilles i to grupper med 7 spillere i hver. I gruppe A er sammensætningen følgende med hvidspilleren nævnt først: Ole Grimstup mod Søren Flø Sørensen, Jørgen Svendsen mod Nikolaj Kjær og John Erthmann mod Rene Lorentzen. Michael Andersen er oversidder.

I gruppe B spiller Søren F. Jensen mod Søren Josenius, Kim L. Jensen spiller mod Mads Bucka, Kasper Nørhede spiller mod Hans Peter Ilkjær. Per Hertz er oversidder. God kamp.

Hurtigturnering færdigspillet - klubturnering start d. 11. oktober

Michael Andersen Tirs, 2021-10-05 17:17

Hurtigturneringen er nu færdigspillet. Tretten spillere deltog. Formatet var således at der ikke var afsat tid til udsatte partier. Så ved afbud var partierne tabt. Der blev spillet 8 runder. I gruppe A, hvor spillerne har mere en 1600 i rating blev vinderen Ole Grimstrup med 6 points, nr. 2 blev Michael Andersen med 5½ points.

Gruppe B med spillere under 1600 blev vundet af Hans Peter Ilkjær med 4½ points. Ligeledes med 4½ points Jørgen Svendsen - dog med dårligere korrektion. Samme Antal point fik Søren Fleron Jensen som i dette selskab havde den dårligste korrektion.