Michael Andersen's blog

Michael Bachmann vinder gruppe B

Michael Andersen Sun, 2019-05-19 12:24

Gruppe B er nu færdigspillet. Der manglede et parti mellem Finn Larsen og Michael Bachmann. Det hang lidt efter den øvrige turnering var afsluttet. Det er nu afsluttet med Michael Bachmann som vinder.

Det betyder Michael bliver samlet vinder af B gruppen med 6/7. Michael tabte kun et parti til Jesper Callsen. Da det samtidig er klubmesterskabet for gruppe B får han sit navn indgraveret i vandrepokalen. Der var stor spænding om mesterskabet, idet Mads Bucka også fik 6 points, dog med en dårligere korrektion end Michael. Stort tillykke til Michael og Mads.

Generalforsamling den 3.6

Michael Andersen Lør, 2019-05-11 12:25

Så er det efterhånden ved at være tid til den årlige generalforsamling. Det er den 3.6. I den forbindelse er det relevant at nævne, at indkomne forslag skal være formanden i hænde senest den 20.5. Indkomne forslag kan sendes til min e-mail adresse: mich.and@stofanet.dk Jeg håber så mange som muligt sætter kryds i kalenderen og møder op til en vigtig aften for klubben, hvor vi bl.a. evaluerer den forgangne sæson, og kigger på hvad der kunne være af interessante aktiviteter i den næste.

Nikolaj Kjær klubmester

Michael Andersen Fre, 2019-04-05 12:22

Mandag den 1/4 blev klubmesterskabet endelig afgjort. Det stod mellem Nikolaj Kjær og Michael Andersen. Det var kun partierne mellem de spillere, der har været med i både forårsturneringen og efterårsturneringen, der talte med. Dvs. i kampen om klubmesterskabet var det partierne med John Erthmann, Ole Grimstrup, Michael Andersen og Nikolaj Kjær, der var tællende.

Michael var tvunget til at vinde over Nikolaj, hvis han skulle erhverve klubmestertitlen. Andre resultater ville gøre Nikolaj til klubmester. Det havde maget sig således, de to netop skulle mødes i sidste runde.

Pages