Fører en overlegen stilling altid til en sejr?

Jørgen Svendsen Ons, 2017-05-31 16:18

Michael Andersen blev en fortjent klubmester. I sin omtale af turneringsforløbet skriver han bl.a. , at han havde det fornødne held og medvind, og at det var utroligt at han fik 1½ points mod undertegnede. Det var nu ikke alene held, at han slog mig i vores sidste parti. Sagen i skak er jo, at selv om man har en overlegen stilling, så skal man også have styrke til at omsætte det til en sejr. Og det havde jeg ikke i det parti, jeg nu viser. Baggrunden er følgende: Michael og jeg har i årevis spilet den samme variant i Sicialiansk mod hinanden; hver gang med Michael som vinder. Jeg har uden det store held prøvet med andre varianter, så da jeg i Bent Larsens åbningsbog så et ikke helt korrekt offer i ”vores” variant, tænkte jeg, at det her må du prøve. Så med hjælp af Fritz forberedte jeg mig på den usunde variant, der selvfølgelig var tænkt som et overraskelsesvåben. Problemet var bare, at nok kan man forberede sig, men ved brættet skal man jo også kunne huske et væld af variantmuligheder, og det kunne jeg desværre ikke i sidste ende.
Partiet kommer her:
Hvid: Jørgen Svendsen Sort: Michael Andersen
1. e4, c5; 2. Sf3, Sc6; 3. d4, cxd4 4. Sxd4, Sf6 5. Sc3, d6 6. Lc4, e6 7. Le3, Le7 8. Dd2, a6 9. Lb3, Dc7 10. 0-0-0 , Sa5 11. g4 (Velimirovic-angrebet), b5 12. g5, SxLb3 13. axS, Sd7 14. Sf5?! (overraskelsvåbnet; hvid ofrer en officer), b4 ( I Bent Larsens bog forsættes således: 14….ex Sf5 15. Sd5, Dc8 16. e4xf5, hvor Hvid har et vist tryk mod Kongestillingen, men hvor Sort har officeren og ifølge Fritz står bedst) 15. Sxg7, Kf8 16. Sxe6, fxS 17. Df3, Kg7 18. Tg1, b4xS Sort har nu 2 officerer i overvægt. Vi er fremme ved Diagramstillingen, og det er her hukommelsen svigter, jeg kan ikke huske det afgørende træk, som er: 19. g5-g6!!. Der truer Mat på f7. Hvis nu sort spiller b3xb2 (skak), går hvids konge blot i flyverskjul på b1. Spiller sort 19…..Tf8, så kommer afdækkerskakken g6xh7. Spiller sort 19…. h7xg6, så følger 20. Tx g6 !!, KxT 21. Tg1(skak). Sort har her 3 officerer i overvægt, men stilligen er tabt. Bedst for sort er 19…Lf6, fordi hvid så skal finde 20. Lh6 (skak), men det træk vinder også overbevisende. Faktisk er trækket 19. g5-g6 så stærkt, at Fritz vurderer stilligen +9 i hvids favør.
Men ak og ve. Jeg spillede 19. Ld4 (skak) og efter 19….e5 20. LxS, Sf6 har jeg ganske vist vundet den ene officer tilbage, men står med en rigtig dårlig stilling, som Michael ikke havde det store besvær med bryde ned. Nej, en overlegen stilling garanterer ikke sejr.
Jørgen Svendsen