God start på ny sæson

Michael Andersen Tirs, 2017-09-19 14:54

Det har været en fin sæsonstart. Et par nye spillere Hans Peter Ilkjær og Sofie Thomsen samt de nye "gamle" spillere Knud Erikstrup og Søren Flø Sørensen har gjort deres til der er kommet noget mere liv i klubben. Velkommen til jer.

Klubbens første turnering er færdigspillet. Handicapturneringen, havde deltagelse af 14 spillere. Nogle spillede samtlige runder - andre kun nogen af runderne. Turneringen, der havde 7 runder blev vundet af Michael Andersen med 6½ points. Anden- og trediepladsen gik til henholdsvis Jørgen Svendsen og Søren Flø Sørensen med 4½ og 4 points. Tillykke til præmietagerne.

Næste mandag den 25.9 starter klubturneringen op med spillere fordelt i to grupper. For gruppe A vil det være første halvdel af klubmesterskabet, mens det for række B vil være en enkeltmandsturnering. Gruppe B spiller om klubmesterskabet efter nytår.