FEJL!

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls in _menu_load_objects() (line 569 of /var/www/skakikolding.dk/public_html/includes/menu.inc).

For første gang i lang tid Springeren mod Kolding Skakklub

Michael Andersen Tors, 2019-12-05 17:20

Overskriften hentyder til matchen mellem Springeren 3 og Kolding Skakklub, der blev spillet tirsdag den 3. december på Munkevænget skole. Det er også længe siden de to Koldingklubber er mødtes. I hvert fald når vi snakker Kolding Skakklubs førstehold. Mindes de "gamle dage", og vi snakker 80´erne og 90´erne, hvor styrkeforholdet mellem de to klubber var meget mere jævnbyrdigt. Dengang spillede vi mod Springerens førstehold og det var nogle spændende matcher. Siden er Springeren blevet en stærk klub. Noget er dog uforandret. Bl.a. det faktum, at de stadig spiller på Munkevænget skole. Personligt synes jeg ikke vores ædle spil bør dyrkes på en folkeskole. Møblerne er ikke tilpasset voksne og det minder mig også om min egen skoletid - både som elev og lærer. Esbjerg Skakforening spiller også på en skole, men det er en erhvervsskole, og her tager det hele sig noget bedre ud.

Meget er sket siden. Springeren har forlængst overhalet KS i styrke og medlemsantal. Dog har de også måttet bløde medlemmer de sidste år, lige så vel som alle øvrige klubber i kongeriget Danmark. Vi har til gengæld været heldig at hæve vores medlemstal, men fra et relativt lavt niveau.

Tilbage til matchen. 1. bræt stod mellem undertegnede og Karsten Pedersen. Inden partiet fik jeg en snak med Karsten. Tidligere bankmand, der i sin tid havde valget mellem KS og Springeren. Hans sene arbejdstid om torsdagen gjorde udslaget omkring hans valg af Springeren, som hans klub idet KS på det tidspunkt havde klubaften om torsdagen. Vi fik også en snak om vigtigheden af at have to klubber i byen, så der er et valg for Koldingenserne. Partiet blev remis og det kan ses herunder. Partiet er kopieret direkte fra Fritz, så det er endnu en lille sejr i udfordringen med at bruge hjemmesiden. Jeg ved godt det ikke er optimalt, men vi afsøger hele tiden mulighederne med hensyn til at vise partier.

Hvid: Michael Andersen, Sort Karsten Pedersen
1. e4 c5 2. Sf3 d6 3. d4 cxd4 4. Sxd4 Sc6 6.Sc3 Sxd4 Sjældent spillet træk. e5 (Det mere gængse er g6 og Lg7.) 8. Qd1 Be7 9. Be2
O-O 10. Be3 Be6 11. O-O a6 12. Rc1 Rc8 13. b3 Qd7?! (Sort gør det lidt svært
for sig selv med dette. Da5 bedre.) 14. f3 (14. Na4 Rc6 15. Nb6 Qd8 16. Nd5
Nxe4 Kan selvfølgelig ikke spilles for hvid.) 14... Rc6 15. Qd2 (15. Nd5 Bxd5
16. cxd5 Rxc1 17. Qxc1 Rc8 18. Qd2 (Med o,89 bonde til hvid - hvid har
løberparret, men det er en bøvlet stilling at vinde.) 15... Rd8 16. Rfd1 Ne8
17. Qe1 f5 18. exf5?! (18. f4 exf4 19. Bxf4 fxe4 20. Nxe4 Bg4 (Med 1,32 bonde
til hvid.) 18... Bxf5 19. Nd5 Nf6 20. Nxe7+? (20. Nb4 Rcc8 21. c5 {Med ca 1
bonde til hvid.) 20... Qxe7 21. Bg5 h6 22. Bd3?! (Le3 bedre.) Bxd3 23. Bxf6
Qxf6 24. Rxd3 Qg6 25. Rcd1 Rc7? Det er for defensivt. 26. Qa5 Rcd7 27. Qb6
Kf7? (e4 bedre.) 28. Qe3 Qf5 29. Rd5 Qf6 30. Qe4? (Havde godt set 30. c5, som
maskinen foreslår, men ville hellere skyde på b7-bonden.) g6 31. c5 Qe6 32.
cxd6? (Dc4 bedre.) Rxd6 33. Rxd6 Rxd6 34. Qxb7+ Kf6 35. Re1 Rd7 36. Qe4?
(Db8 selvfølgelig bedre.) Qb6+ 37. Kh1 Qd4 38. h3 Qxe4 39. Rxe4 Rd2 40. Ra4 Rd6
41. g4? (41. Kh2 Kf5 42. Kg1 h5 43. Kf2 h4 44. Ke3 g5 45. Ke2 Rb6 46. Kd2 Rc6
47. Rc4 Rb6 48. b4 Rd6+ 49. Kc2 Rb6 50. a4 (Hvid fører nu med l,95 bonde og
ser ud til at vinde slutspillet - jeg havde blot en plan om at få min konge
til g3 i stedet for.) 41... Kg5 42. Kg2 Kh4 43. Kf2 Kxh3 44. Ra5? e4 45.
fxe4? (Ta4 bedre.) Kxg4 46. e5 (Her tilbød jeg remis, hvilket blev
accepteret. Puha for et parti.) Re6 47. a4 h5 48. Rd5 Kf5 49. b4 Rxe5 50. Rd1
Ke6 51. Rd8 Rd5 52. Rb8 Det ser ud som om hvid holder sammen på det her.
1/2-1/2

På 2. bræt spillede Preben Justesen hvid mod Nikolaj Kjær. Fik ikke set så meget af partiet, men det endte slutteligt med en sejr til Nikolaj.

3. bræt stod mellem Ole Grimstrup som hvid mod Henrik Artmann. Holdlederen gik foran med et godt eksempel og førte de hvide brikker til sejr. Det så ud som om Ole var i kontrol, det meste af tiden.

4. bræt var mellem Dan Sørensson mod Søren Flø Sørensen. Søren førte de sorte og blev mødt af en hvidspiller, der nærmest overfaldt ham med bondeangreb på kongefløjen. Søren svarede godt igen og vandt i kampens hede en officer. Søren er i øvrigt selv vant til at overfalde folk rent skakligt. Dette var en god skalp, da Sørens modstander havde næsten 1800 i rating. Vær glad Søren, du er igen på vej over de 1700.

5. bræt mellem Rene Lorentzen og Hans Paulsen blev et parti, hvor Rene pressede helt godt med hvid. Det endte dog i en remis til sidst.

På 6. bræt spillede John Erthmann sort mod Kim Broksø. John fik godt spil og en fin stilling i slutspillet, men som det er sket en del på det sidste bukkede John og måtte ned til sidst.

7. Bræt stod mellem Jesper Callsen og Tommy Hansen. Jesper havde de hvide sten og førte dem til sikker sejr. Jesper har nu 3/3 og nærmer sig nu 1700 i rating; lige som Søren Flø. De tre bedste i kampen om topscorerpokalen er Jesper med 3/3, Ole Grimstrup med 2½/3 og Søren Flø med 2½/3.

8. På 8. bræt spillede Hans Peter Ilkjær sort mod Søren Krappenhøft. Fulgte ikke partiet så nøje, men det endte remis til sidst.

Alt i alt en sikker 5½-2½ sejr til os. Ifølge forventet score lå vi til en smal 4,04-3,91 sejr. Godt kæmpet Koldig - altså Kolding Skakklub.