Holdkampe i mesterrækkerne aflyst

Michael Andersen Man, 2020-11-30 16:45

Sydjysk hovedkreds har definitivt besluttet at holdturneringen i mesterrækkerne er aflyst. Der er fra Sydjysk hovedkreds side åbnet op for, at 4-mands rækkerne fortsætter, hvis klubberne har logistikken til at overholde coronareglerne, og der er tryghed hos spillerne omkring det. Dvs. Kolding Skakklubs 2. hold indtil videre er med i turneringen.

Der åbnes også op for, at klubberne i mesterrækkerne kan melde sig til en uformel firemandsturnering efter nytår. Tilmeldingsfrist er 15. december og spillerene bedes kontakte mig, hvis der er interesse for dette. Jeg forbeholder mig dog ret til efter at have diskuteret dette med den øvrige bestyrelse at oplyse, at Kolding Skakklub ikke deltager i denne turnering.