Kolding Skakklub repræsenteret ved Torvedag d. 10. juli

Michael Andersen Sun, 2021-07-11 14:47

Kolding Skakklub havde lørdag den 10. juli en stand ved torvedagen arrangeret af Green Streets Kolding. Bjørn Olsen stod i spidsen for et arrangement, hvor der var mulighed for interesserede for at få et spil skak og noget information om skak generelt og skakmulighederne i Kolding i særdeleshed.

En del af klubbens nuværende og tidligere medlemmer mødte op. Der var også fin interesse fra de forbipasserende. Det være sig koldingensere samt feriegæster. På et tidspunkt kom klubbens medlemmer til kort overfor en engelsktalende spiller, der vandt alle sine partier. Undtagen et til det tidligere medlem Michael Bachmann.

Alt i alt en hyggelig dag med skak i gågaden, hvor Kolding Skakklub fik vist flaget.