Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/skakikolding.dk/public_html/sites/all/modules/date-7.x-2.5/date/date_views/includes/date_views_fields.inc on line 86 Kolding Skakklub
Efter generalforsamlingen var der stemning for at køre sommerskak. Det begynder 30.5 og slutter 22.8. John Erthmann og Nikolaj L. Kjær forestår i skøn forening. Der vil blive spillet uformel hyggeskak. Hvis der ikke er mødt nogen op kl. 1930 lukkes klubben. Husk at kigge i kalenderen for at se om sommerskak skulle være aflyst.
Alle er velkomne såvel klubmedlemmer som nye, der gerne vil afprøve spillet i et uforpligtende miljø. I ønskes en dejlig sommer.
Så er lynskakmesteren fundet. Det blev Søren Flø Sørensen. Ikke fordi Søren var blevet væk, men fordi lynmesterskabet blev afviklet den 16/5 med ham som vinder. Søren kørte den hjem i flot stil og kunne endda tillade sig at afgive lidt til sidst og stadigvæk vinde. Stort tillykke til Søren.
Endelig har monradturneringen fundet sin afslutning. Alle partier er blevet afviklet og præmietagerne i de fire grupper er fundet. Der er to præmier i hver gruppe.
Gruppe 1: Ole Grimstrup 6 points
Nikolaj L. Kjær 5 points
Gruppe 2: John Erthmann 5 points
Mads Bucka 4 points
Gruppe 3: Frederik Fjellerad 4 points
Søren Jensen 2½ points
Gruppe 4: Kim Roschmann 3½ points
Ole Hansen 3 points
Tillykke til vinderne. De vil blive betænkt med en præmie ved generalforsamlingen.
Der spilles sommerskak. Ingen turneringer planlagt - uformel hyggeskak. Klubben åbnes kl. 19. Hvis ingen er mødt op kl. 19.30 lukkes klubben. Der vil samtidig blive afholdt bestyrelsesmøde i tilstødende lokale.