Søndag den 15. marts var der afslutrningsstævne for mesterrækken i Esbjerg. Efter en god sæson var vi
ikke i nedrykningsfare, og vi havde en imponerende andenplads før den sidste kamp mod det førende
Horsens hold. Jeg vil ikke bevare spændingen til langt henne i dette referat. Ret hurtigt var vi presset
på de fleste brætter. Det endte også med et klart 1½-6½ nederlag til os. Horsens sluttede med den
imponerende score på 40 points, mens vi måtte overlade andenpladsen til Springeren, der vandt 5½
2½ over Evans 2.
Der var problemer med at skaffe voksne spillere til kampen. Derfor blev en af Simuns
skoleskakspillere hidkaldt. Cheniro klarede opgaven rigtig godt ved at spille remis mod en relativ
højtratet Horsens spiller. Udover Cheniro spillede også Zoelfikar og Simun remis. Horsens skal nu ud i
en oprykningskamp. Efter sigende er det mod Frem Odense. Dog ikke deres førstehold. Nedrykning fra
mesterrækken er næsten altid et åbent spørgsmål. Det afhænger af hvilke hold der rykker ned højere
oppe i systemet fra Sydjysk hovedkreds. Umiddelbart ser det ud til at være Esbjerg 2, Evans 2 og
muligvis Stouby.

