Kolding Skakskole havde i dag besøg af den rutinerede skakspiller og underviser Per Hansen. De 11 børn, der deltog i dag, blev godt underholdt i mere end 2 timer. Dagens tema var grundlæggende principper, hvor der var en del a-ha oplevelser. Især doping-opskriften i skak, gjorde indtryk på de unge skakspillere….

Per Hansen formår at formidle skak på både sjov og børnevenlig facon.

Tak til Per for en lærerig og medrivende undervisning i dag. Vi glæder os til de to kommende onsdage med mere spændende skakundervisning, hvor Per Hansen gæster Kolding Skakskole.