SGP Kolding er et samarbejde mellem Springeren og Kolding Skakklub.
https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Invitation?tourid=29979&curtab=tour-inv
Så blev SGP i Midtgården afviklet. Hvis vi skal se på det med lokale briller vil jeg være så ubeskeden at nævne de lidt mere spektakulære resultater fra Springeren og Kolding Skakklub. Den tidligere Springer spiller, der nu spiller holdskak for Fredericia i den bedste liga, Adrian Thorsen, opnåede en flot andenplads kun overgået af Kim Skaaning fra Evans. Kolding Skakklub var repræsenteret af Oleksandr Litvinov. Han har en skarp og hurtig spillestil og den egner sig glimrende til hurtigskak trods hans fremskredne alder. Det rakte til en andenplads i SGP 1. I SGP 2 fik Sihela en flot 3. plads. Sihela er en af Simuns skakdrenge og er kun 14 år. Han er klar til at supplere førsteholdet i tilfælde af afbud. Og dem skal der jo nok komme nogen af. I mestergruppen deltog Md. Zaber Al Hamid. Det var rart at se ham igen.

Skoleskakgruppen spillede i grøn afdeling, hvor vi normalt har klubaften. En stor del af gruppen var Kolding spillere og gruppen blev ledet af Simun Anthoniussen, som selvfølgelig kender mange af deltagerne. Gruppen blev vundet af Cheniru Kalugama, som også er en af Simuns skakdrenge. Da de var færdig var der overrækkelse af medaljer til samtlige spillere i den store sal.

En stor tak til de frivillige, der stod for det store arbejde det er at arrangere en SGP. Jens Ingemann Madsen og Michael Jakobsen forestod voksengruppen i rød sal, mens Simun Anthoniussen og Anders Balle stod for afviklingen af skoleskakgruppen. Undertegnede, Michael Andersen, stod for forplejninngen og var i køkkenet det meste af tiden.
Efter deltagerne var gået og oprydningen tæt på afsluttet sad nogle af de frivillige og fik en stille øl, mens stævnet blev evalueret. Men der var ikke meget strøm på batterierne efter en meget lang dag. Der var dog bred enighed om det havde været et godt stævne, og det gav flere af deltagerne også udtryk for da de forlod Midtgården.
